På "Mit Overblik" på Optagelse.dk, kan du til enhver tid se, hvad status er på din aktuelle ansøgning. Her står der også hvad du skal gøre, hvis du ønsker at vælge om.
→ Spørgsmål og svar om pladstildeling på gymnasial uddannelse
Denne guide er skrevet, så den er henvendt til forældre.
Hvis dit barn er under 18 år, er ansøgningen først færdig når en forældremyndighedsindehaver har underskrevet ansøgningen. Følge vejledningen for at tjekke, om ansøgningen er underskrevet og gennemført, og dermed kan hentes af skolen.
Det er kun én ansøgning der sendes til skolen ad gangen
Først og fremmest er det vigtigt at vide, at der kun er én ansøgning ad gangen, der kan hentes af den pågældende skole.
Som udgangspunkt er det dit barns 1. prioritet der kan hentes af skolen.
- Hvis 1. prioriteten ændres, er det den ansøgte skole på den nye 1. prioritet som herefter kan hente ansøgningen
- Hvis dit barn har søgt en gymnasial uddannelse på sin 1. prioritet, og skal fordeles af elevfordelingen, er det efterfølgende den skole, hvor dit barn har fået reserveret plads, der kan hente ansøgningen.
- Hvis dit barns ansøgning er blevet videresendt, er det den skole der er blevet videresendt til, som kan hente ansøgningen.
En gennemført ansøgning er dermed ikke det samme som en 'sendt' ansøgning. Ansøgninger der ikke er 1. prioritet kan kun hentes af skolen, hvis den enten er videresendt eller fordelt dertil.
Se hvilken ansøgning der er aktuel på "Mit overblik"
På siden "Mit overblik" kan du til enhver tid se, hvilken ansøgning der kan hentes af den modtagende skole. Her kan du også finde information om, hvad der skal til for at lave omvalg.
Tjek at ansøgningen er gennemført
I Optagelse.dk kan du som forældre hurtigt se, om dit barns ansøgning er underskrevet af en forældremyndig og derved er gennemført. Når ansøgningen er gennemført, er den færdig.
Det er nok, at én forældremyndig underskriver for at ansøgningen får denne status.
TRIN 1 - Log på optagelse.dk
Gå ind på www.optagelse.dk og Log ind
TRIN 2 - Find dit barns ansøgninger
Gå til siden "Ansøgninger" og sørg for dit barns navn er valgt i menuen i toppen.
TRIN 3 - Tjek status på ansøgningerne
Kontroller at der står "Gennemført" ved alle uddannelserne på prioriteringslisten.
BEMÆRK at en ansøgning skal gennemføres inden den 1. marts, for at indgå i elevfordelingen.
TRIN 4 - Underskriv ikke-gennemførte ansøgninger
Hvis en eller flere ansøgninger mangler din underskrift, vil det fremgå af oversigten. Der vil enten stå
- Ikke gennemført af ansøger
Det betyder at hverken du eller dit barn har gennemført ansøgning. Hvis du underskriver som forældre, gennemføres ansøgningen selvom barnet ikke selv har underskrevet.
- Mangler din underskrift
Det betyder at dit barn har gennemført ansøgningen, men du mangler at sætte din underskrift før den er gennemført.
I så fald kan du underskrive de resterende ansøgninger ved at trykke på knappen "underskriv mit barn ansøgninger" som du finder under prioriteringslisten.
BEMÆRK: At "underskrive" en ansøgning, og at "gennemføre" en ansøgning er to sider af samme sag. Når man sætter sin underskrift, gennemføres ansøgningen.