Hvis du fortryder dit valg af uddannelse, er blevet afvist af skolen eller ikke ønsker den reserverede plads du har fået tildelt, kan du lave et omvalg. Følg denne vejledning for at ændre på din 1. prioritet, så den nye skole kan hente din ansøgning.
BEMÆRK at der kun er én ansøgning ad gangen der kan hentes af skolen.
TRIN 1 - Tjek "Mit overblik" på optagelse.dk
Du vil kunne se én af de to grå bokse herunder:
Fold boksen ud for at se om du har mulighed for at vælge om, og i så fald, hvordan du skal gøre det.
Hvis du ser boksen "Jeg ønsker ikke min reserverede plads" skal du gå til denne vejledning i stedet:
→ Lav omvalg ved at få din ansøgning videresendt
Hvis du ser boksen "Jeg vil slette eller omprioritere min ansøgninger" skal du følge vejledningen herunder.
TRIN 2 - Fjern din underskrift
Når du er logget ind skal du fjerne din underskrift fra ansøgningerne.
Hvis du er under 18 år, skal dine forældre logge ind og fjerne deres underskrift. Hvis begge dine forældre har underskrevet, skal begge forældre fjerne underskriften.
TRIN 3 - tjek, at den nye ansøgning er oprettet
Før du kan omprioritere, skal du sikre dig, at det nye uddannelsesønske er oprettet som ansøgning på din prioriteringsliste.
Hvis den ikke står der, skal du oprette en ny ansøgning til den ønskede uddannelse. Det er en god idé først at sikre sig, at den nye institution har ledige pladser.
TRIN 4 - Udskift din 1. prioritet
Sæt det aktuelle uddannelsesønske op som din nye 1. prioritet.
Det er også muligt at slette de ansøgninger der ikke længere er relevante. Det vigtigste er, at den uddannelse du vil søge (eller lave omvalg til), står på din 1. prioritet når du er færdig.
TRIN 5 - Gennemfør dine ansøgninger
Gennemfør dine ansøgninger – hvis du er under 18, skal mindst én af dine forældre logge på med deres eget MitID og underskrive ansøgningen.
På "Mit Overblik" på Optagelse.dk, kan du til enhver tid se, hvad status er på din aktuelle ansøgning. Her står der også hvad du skal gøre, hvis du ønsker at vælge om.
→ Spørgsmål og svar om pladstildeling på gymnasial uddannelse