Alle institutioner skal benytte Netprøver.dk til SOP, SRP, SSO og EOP. Institutionerne uploader opgaveformuleringer til Netprøver.dk og eleverne tilgår opgaveformuleringer samt afleverer besvarelser i Netprøver.dk. Bedømmerne tilgår opgaveformuleringer og besvarelser samt afgiver karakterer i Netprøver.dk. Bemærk, at ved store skriftlige opgaver med mundtlig prøve, skal der ikke gives karakterer i Netprøver.dk (SOP, SRP og EOP).
Afvikling af SOP, SRP, SSO og EOP i Netprøver.dk svarer i hovedtræk til afvikling af stedprøver. Den generelle brug af Netprøver.dk, som er beskrevet i denne brugervejlednings øvrige kapitler, er således også udgangspunktet for afvikling af SOP, SRP, SSO og EOP. På enkelte områder adskiller SOP, SRP, SSO og EOP sig dog væsentligt fra stedprøver. I det følgende er de særlige forhold omkring SOP, SRP, SSO og EOP beskrevet.
Ministeriet har udarbejdet en brugervejledning til elever om SOP, SRP, SSO og EOP. Der kan være elever, som skal have hjælp i forbindelse med afviklingen af SOP, SRP, SSO og EOP, og du kan derfor se brugervejledningen til elever om SOP, SRP, SSO og EOP som et supplement til denne brugervejledning.
Ved indberetning af prøveplaner i forbindelse med SOP, SRP, SSO og EOP er det vigtigt, at institutionerne angiver nøjagtigt start- og sluttidspunkt for elevernes skriveperiode. Det skyldes, at de indberettede data overføres til Netprøver.dk og er styrende for, hvornår eleverne har adgang til opgaveformuleringen i Netprøver.dk, samt hvornår eleverne kan aflevere besvarelsen. Selvom SOP, SRP, SSO og EOP starter og slutter automatisk på det tidspunkt, der er angivet i indberetningen, har du som eksamensansvarlig mulighed for at ændre start- og sluttidspunkt for prøven i Netprøver.dk. For vejledning om ændring af start- og sluttidspunkter, se afsnittet 'Sådan udskyder du start- og sluttidspunkt for prøven'.
Bemærk, at i modsætning til de skriftlige stedprøver, hvor institutionen selv skal afslutte prøverne i Netprøver.dk, så afslutter SOP, SRP, SSO og EOP automatisk, når den af institutionen fastsatte skriveperiode udløber. Eleverne kan dog aflevere indtil fem minutter efter skriveperiodens udløb. Skriveperioden indberettes af institutionen som en del af indberetningen til XPRS, jf. ovenstående. Hvis en eller flere elever har opdelt skriveperiode, angives den sidste del af skriveperioden som sluttidspunkt i indberetningen, da det er her, eleven skal aflevere sin besvarelse.
Vejledere oprettes automatisk i Netprøver.dk på baggrund af de af institutionerne indberettede oplysninger til XPRS.
Indberetning af store skriftlige opgaver med mundtlig prøve (SOP, SRP og EOP)
Prøveplansindberetningen for elever, der skal til SOP, SRP eller EOP er todelt: Eleven indberettes på to forskellige prøveterminer. Dels en indberetning til den særlige termin med SOP, SRP eller SOP, og dels den efterfølgende sædvanlige sommer- eller vintertermin. Eksempelvis skal elever, der i skoleåret 2019/2020 skal til SOP, som det første indberettes til SOP med Netprøver.dk på prøveterminen 'SOP VX 19/20', og dernæst til den almindelige Elever til prøve på vinterterminen 'V 19/20'.
Fremgangsmåde - upload af opgaveformulering til Netprøver.dk
- Med rollen eksamensansvarlig eller intern vejleder åbner du det prøvehold, som eleven tilhører. Find prøveholdet og tryk på fanen 'Opgaveformulering':
- Derefter trykker du på knappen 'Vælg fil' under overskriften 'Hoveddokument (pdf)'. Du finder opgaveformuleringen, som er gemt i pdf-format, og vælger denne
- Opgaveformuleringen bliver uploadet til Netprøver.dk, og du kan se titlen på dokumentet under 'Hoveddokument (pdf)'
- I Netprøver.dk skal opgaveformuleringen være i pdf-format. Hvis der er bilag til opgaveformuleringen skal disse - hvis det er muligt - indarbejdes i dette dokument
- Hvis det ikke er muligt at uploade opgaveformuleringen i pdf, eller hvis der er bilag til opgaveformuleringen i andre formater end pdf-format, kan disse uploades som 'Ekstra materiale'. Fx kan et regneark uploades som ekstra materiale
- Du uploader ekstra materiale ved at trykke på knappen 'Vælg fil' under overskriften 'Ekstra materiale'. Du finder dit dokument. Dokumentet bliver uploadet til Netprøver.dk og du kan se titlen på dokumentet under 'Ekstra materiale':
- Låsning foretages ved klik på hængelåsikonet, der skifter til at vise en låst hængelås:
- Man kan låse op ved at klikke på ikonet igen
- Eleven kan downloade opgaveformuleringen uanset om der er låst eller ulåst, men det anbefales, at den eksamensansvarlige låser opgaveformuleringen inden skiveperiodens start, og holder den låst i hele perioden.
- Du kan se, hvem der er interne vejledere under fanen 'Bedømmere'
- Det er markeret med en prik ud for navnene på de interne vejledere, hvilken intern vejleder, der skal afgive bedømmelse i Netprøver.dk:
- Som eksamensansvarlig kan du flytte prikken, hvis den er sat forkert
- På oversigten over Større skriftlige opgaver vil kolonnen 'Int. bed.' (Intern bedømmer) vise et udråbstegn, hvis der ikke er valgt en intern bedømmer:
Fremgangsmåde - sådan ændrer du en ekstern bedømmer på SOP, SRP og EOP
- Knappen 'Ret bedømmere' gør det muligt at skifte ekstern bedømmer. Ved tryk på knappen, forsvinder knappen, og der kommer i stedet en 'Skift' knap ud for den eksterne bedømmer:
- Knappen 'Skift' åbner et pop-up vindue, hvor du skal bekræfte, at du vil ændre den eksterne bedømmer:
- Hvis du accepterer dette, kommer et nyt pop-up vindue frem, hvor du kan fremsøge den nye eksterne bedømmer:
- Her kan du søge efter den nye eksterne bedømmer ved at vælge bedømmelsesinstitutionen og en søgetekst, der søger brugernavnet og mailadressen til brugerne på den valgte institution
- Det er muligt at søge og vælge blandt de bedømmere, der er registreret med den valgte institution som hjeminstitution:
- Efter at have fundet og valgt bedømmeren, skal du vælge hvilket fag, bedømmeren skal have. Det gør du i feltet 'Fag' under den eksterne bedømmer, hvor der med rød skrift står 'Du skal vælge bedømmerfag':
- Hvis faget for den eksterne bedømmer og den interne bedømmer er det samme, vises en pop-up advarselsboks:
- Bemærk: Hvis din institution efterfølgende sender oplysninger om ændret bedømmer til Netprøver.dk fra XPRS via det studieadministrative system, så anvendes bedømmeren, der kommer fra XPRS.
Fremgangsmåde - sådan ændrer du en vejleder på SOP, SRP og EOP
- Knappen 'Ret bedømmere' gør det muligt at skifte vejledere. Ved tryk på knappen, forsvinder knappen, og der kommer i stedet en 'Skift' knap ud for hver vejleder:
- Knappen 'Skift' åbner et pop-up vindue, hvor du skal bekræfte, at du vil ændre vejleder på prøven:
- Hvis du accepterer dette, kommer et nyt pop-up vindue frem, hvor du kan fremsøge den nye vejleder:
- Det er muligt at søge/vælge blandt de vejledere/bedømmere, der er registreret hos din institution:
- Efter at have fundet og valgt vejleder, skal du vælge, hvilket fag vejlederen skal have. Det gør du i feltet 'Fag' under vejlederen, hvor der med rød skrift står 'Du skal vælge bedømmerfag':
- Hvis faget for vejleder og den eksterne bedømmer er det samme, vises en advarselsboks på skærmen:
- Bemærk: Hvis din institution efterfølgende sender oplysninger om ændret vejleder til Netprøver.dk fra XPRS via det studieadministrative system, så anvendes vejlederen, der kommer fra XPRS.
- På SRP/SSO oversigtsbilledet markeres de ønskede elever i venstre side, og derefter trykker du på knappen 'Download opgaveformuleringer for valgte':
- Den downloadede zip-fil indeholder en navngivet mappe for hver elev med opgavesæt.
Mulighederne for statusser er:
- Ved at lade markøren hvile på ikonet, vil en tekst beskrive, hvad ikonet betyder
- Når eleven har afleveret, vil det være vist med et flueben.
Ofte stillede spørgsmål
Der er intet indhold med de angivne labels
Ring på telefon
7021 2150
Mandag - torsdag
08.00 - 16.00
Fredag
08.00 - 14.00
I ferieperioder vil åbningstiderne være justeret.