Efter nedlæggelsen af Unilogin Brugeradministration (ba.emu.dk) i uge 42 2022, kan manuelt tilknyttede brugere ikke længere vedligeholdes. Disse brugere skal nu slettes i Unilogin og efterfølgende eventuelt genoprettes via skolens administrationssystem.
Det er institutionens ansvar at administrere brugerne, men i dette tilfælde er det kun STIL, der kan slette brugerdata, og dette må kun ske på institutionens instruks.
I vejledningen herunder, kan du læse
- Hvordan du ser brugere som er manuelt tilknyttede, med henblik på at finde ud af, om disse skal tilknyttes via skolens administrationssystem, inden sletning.
- Hvordan du giver STIL instruks om, at slette manuelt oprettede brugere.
Se brugere, som er tilknyttet institutionen manuelt
Du kan se institutionens tilknyttede brugere i tjenesten Brugeroversigt.stil.dk.
- Log ind på Brugeroversigt.stil.dk med MitID erhverv.
- Se vejledningen Adgang og Login til Brugeroversigten, hvis du har brug for hjælp til hvordan du får adgang
- Skriv "mancpr" for at vise alle manuelt tilknyttede brugere. Hvis ikke der vises nogle brugere, har du ingen manuelt tilknyttede brugere og du behøver ikke fortsætte i denne vejledning.
- Brugere, som fortsat skal være tilknyttet institutionen, skal oprettes og tilknyttes via skolens administrationssystem.
- Berørte brugere vil være upåvirket af denne handling og brugernavn og adgangskode vil således være uforandret.
Giv instruks til STIL, om at slette manuelt oprettede brugere
Instruks til STIL gives ved at godkende en dataaftale i tjenesten Tilslutning.stil.dk, som giver instruks til STIL om ,at slette institutionens manuelt oprettede brugere.
- Log ind på Tilslutning.stil.dk med MitID erhverv
- Se vejledningen Få adgang til tilslutning.stil.dk, hvis du har brug for hjælp til hvordan du får adgang.
- Klik på 'Dataadgangadministration' og godkend dataanmodningen Instruks til STIL om sletning af manuelt oprettede brugere
- Se Godkend eller afvis en anmodning om dataadgang for detaljeret vejledning
- Når dataaftalen er godkendt, slettes brugerne automatisk og det er ikke nødvendigt at gøre yderligere. Dataaftalen vil ligeledes automatisk blive fjernet igen, efter sletning.