Hvis man er blevet testet for ordblindhed via ordblindetest.dk, og har MitID, kan man finde sin testrapport ordblindetest.dk.
Følg disse skridt:
1: Log ind
Gå til ordblindetest.dk og klik på "Log ind".
2: Log ind med NemID/MitID
Herefter har man to valgmuligheder: Unilogin eller NemLogin.
For at se egne testrapporter skal man vælge "Log ind med NemID/MitID".
Vælge MitID fanebladet og logge ind med sit personline MitID.
3: Tryk på resultater
Derefter vælges fanen ’Resultater’ og testdeltageren vil da kunne se et overblik over rapporter fra sin tidligere test.
Bemærk at testrapporten først bliver synlig, efter at testvejleder har godkendt en gennemført test.
4: Tryk på Vis testrapport
Klik på 'Vis testrapport' ude i højre kolonne for at se indholdet i en rapport.
5: Mulighed for at printe
Når man har åbnet en rapport har man også mulighed for at printe den.
Du skal trykke på 'Print- knappen'
6: Mulighed for at danne PDF
Fra det pop-up vindue, som printerknappen åbner, har man i de fleste browsere også mulighed for at gemme testrapporten som PDF-fil på ens egen computer.
Skal jeg give samtykke før testen?
Ja. Som forældre skal du give et såkaldt forvaltningsretligt samtykke til test af børn og unge under 18 år før dit barn kan blive ordblindetestet. Samtykket skal indhentes, inden testen gennemføres. Hvis du er voksen, giver du automatisk dit samtykke, når du vælger at lade dig teste.
I forbindelse med dit samtykke skal du have udleveret Ordblindetestens oplysningstekst af din ordblindetestvejleder. I oplysningsteksten finder du information om dine rettigheder, og om hvordan dine persondata behandles.
Må testresultaterne deles med en anden uddannelsesinstitution?
Ved skole- eller uddannelsesskift følger testrapporten fra Ordblindetesten automatisk med dig. Det betyder, at Ordblindetestvejlederen på den nye institution kan få adgang til din testrapport.
De dataansvarlige skoler/institutioner/kommuner, som overdrager dine data i mellem sig, skal koordinere videregivelse af information om, hvad du har givet samtykke til.