Blog fra februar, 2024
Nyeste Version 5.16 - 15. februar 2024 - se øvrige releasenotes her.
Udvidelser
Elevprofil: Mulighed for at se preview af elevens profil over for virksomheder
På elevernes side til redigering af profil, er der tilføjet en knap, med teksten "Vis profil". Når eleven klikker her, får eleven vist sin profil, som den ser ud for virksomheder.
Elevoversigt: Mulighed for at filtrere så afmeldte elever ikke vises
På elevoversigten er tilføjet filteret "Skoletilknytning", der giver mulighed for at filtrere på elevernes skoletilknytning i oversigten.
Elevoversigt: Nyt filter til virksomhedshenvendelser
På skolernes elevoversigt, er der nu et filter til at fremsøge elever, som er blevet kontaktet af en virksomhed inden for de sidste 30 dage. Henvendelsen fremgår også af elevens søgelog.
Uddannelsesaftale: Dato for forventet udlært skal registreres på korte aftaler
Dato for forventet udlært skal registreres i aftalen/tillægget i trinnet "Skolens registrering" ved korte aftaler eller tillæg, som ændrer aftalen til en kort aftale. Oplysningen vises automatisk på uddannelsesforløbet. Når der efterfølgende fx registreres en restaftale 'nulstilles' forventet udlært, da det i stedet er slutdatoen for aftalen, der anses som dato for udlært.
Uddannelsesaftale: Registrering af RKV og EUV
Håndtering aftaler, som omfatter RKV er justeret. Varigheden af RKV i antal dage indtastes trinnet "Skolens registrering", før aftalen kan færdigregistreres. Se yderligere vejledning af registrering af RKV på viden.stil.dk
Uddannelsesaftale: Ændring af uddannelsesversion uden tillæg
Mejerist og Elektriker har begge fået version 11, som eleverne kan skifte til uden indgåelse af tillæg. Dette kan nu ske via en ændring af uddannelsesversion. Det foregår ved at vælge ændring til aftale, hvorefter "Opret ændring af uddannelsesversion", vælges.
Uddannelsesaftale: Forventet udlært skal ikke være krav i tillæg, der forlænger kort aftale til restaftale
Ved registrering af tillæg, der forlængede en kort aftale til at blive en restaftale, var der krav om at udfylde dato for forventet udlært. Fejlen er nu rettet.
Fejlrettelser
Elevtyper: Elev med korrekt valgt elevtype vises i listen over elever der mangler elevtype
Elever med korrekt valgte elevtyper er ved en fejl vist i listen over elever, som mangler elevtyper. Fejlen er nu rettet.
Kendte fejl
Registrering af lærepladsforhold er under udvikling. Der er registreret en række ønsker, fejl og forbedringer. Disse kan ses på viden.stil.dk
Releasedato 15. februar 2024
Nyeste Version 5.15 - 2. februar 2024 - se øvrige releasenotes her.
Udvidelser
Aftaleoversigt: Sorteringsmulighed på elevnavn og startdato for uddannelsesaftaler
Der kan sorteres på hhv. stigende og faldende sortering af elevnavn og startdato.
Søg læresteder: Vis hjælpetekst på virksomheder uden lærlinge de sidste 5 år
Når man på en virksomhed vælger fanebladet "Godkendelser" vises der hjælpetekst "Ingen lærlinge de seneste 5 år" hvis det er tilfældet, ellers vises data for antal igangværende lærlinge samt hvornår seneste lærling er afsluttet.
Elevtyper: Se bort fra slettede aftaler i oversigt over elever der mangler elevtype
På skolernes oversigt over elever der mangler elevtyper, blev der også vist elever der kun havde en slettet aftale med manglende elevtyper. Disse sorteres fra.
Uddannelsesaftale: Vis valgt skoleafdeling på uddannelsesaftale
Hvis der efter valg af erhvervsskole også er valgt afdeling i en uddannelsesaftale, vises afdelingen på den færdigregistrerede aftale, så virksomhed og elev kan se denne.
Fejlrettelser
Lærepladstilsagn: E-mailadresser og telefonnumre vises forkert
Virksomheder oplevede, at der ved redigering af e-mailadresse og telefonnummer på et lærepladstilsagn, blev vist en række tegn, i stedet for de rigtige data. Fejlen er rettet.
Faglige udvalg: Skal kunne se erklæring om delvist gennemført oplæring
Faglige udvalg oplevede, at de fik en fejlbesked, hvis de klikkede på visning af en erklæring om delvist gennemført oplæring. Fejlen er rettet.
Afslutning: Kan ikke slette afslutning af skoleoplæring uden at slette virksomhedsforlagt oplæring
Skoler oplevede, at der ved sletning af en afslutning af skoleoplæring kom en fejlbesked om, at virksomhedsforlagt oplæring skulle slettes først. Fejlen er rettet.
Tillæg: Virksomheds underskrift vises ikke på tillæg
Skoler og virksomheder oplevede, at virksomhedens underskrift ikke blev vist på underskrevne tillæg, selvom underskriften var gemt. Fejlen er rettet.
Lærlingeoversigt: Uddannelsesnavn vises ikke under elevnavn
Virksomheder oplevede, at en lærlings uddannelse ikke altid blev vist under lærlingens navn på lærlingeoversigten. Fejlen er rettet.
Kendte fejl
Registrering af lærepladsforhold er under udvikling. Der er registreret en række ønsker, fejl og forbedringer. Disse kan ses på viden.stil.dk