STIL tilbyder ElevAdministration til skoler - i UVMs ressortområde - som redskab for oprettelse af elever i UNI-Login.
ElevAdministration er en minimumsløsning, som vil gøre en skole i stand til at leve op til de krav om oprettelse i UNI-Login, som stilles af Undervisningsministeriet.
Formålet med ElevAdministrationen er at tilbyde en minimumsløsning til oprettelse af elever i UNI-login således at disse elever udstilles korrekt overfor UVMs obligatoriske løsninger.
For at dette kan lade sig gøre, skal eleverne oprettes i ElevAdministrationen for efterfølgende at bliver importeret til UNI-Login. I UNI-Login får eleven et UNI-Login BrugerID og en adgangskode. Desuden vil det nu være muligt for UVMs obligatoriske løsninger at se data om eleven og give eleven mulighed for at logge ind i disse løsninger.
UVMs obligatorisk løsninger:
Løsninger med lovbehæftede krav om UNI-Login
Stamdata
Oplysninger om elever og kontaktpersoner hentes i CPR. Få oplysninger kan tilføjes/-rettes af skolens elevadministrator.
Importen fra ElevAdministration til UNI-login
Selve importen fra ElevAdministration til UNI-login - og dermed oprettelse og opdatering af elevernes oplysninger i UNI-Login - sker 1 gang i døgnet.
ElevAdministrationen har 2 centrale sider
- Elever - Elevlisten som er oversigten over samtlige elever på skolen
- Klasser - Klasselisten som er oversigten over samtlige klasser på skolen
En skole skal have følgende forudsætninger for at få adgangen til ElevAdministration
- For at benytte løsningen skal skolen godkendes af STIL.
- Kun skoler uden et grundskolerettet elevadministrativt system (importkilder) kan komme i betragtning.
- Skolens elevadministrator skal have en NemID medarbejdersignatur (personligt NemID kan ikke benyttes).
- Elever, som skal oprettes i ElevAdministrationen, skal have et gyldigt CPR-nummer.
- Kontaktpersoner, som skal tilknyttes elever i ElevAdministrationen, skal have et gyldigt CPR-nummer