VoksenVerificeret login for elever uden MitID Unilogin giver en mulighed for et login til elever, der er stærkere end en-faktor login. Elever uden MitID - under 13 år- vil kunne bede en lærer eller forælder, om at verificere login. Dette gør det muligt for elever at logge ind på en hjemmeside eksempelvis og tilgå indhold, hvor ekstra sikkerhed påkræves. Børn under 13 år har i dag ikke et MitID og kan derfor ikke foretage et to-faktor login. En lærer, forælder eller anden kontaktperson logge børn ind med et VoksenVerificeret login. Et barns Unilogin er “første faktor” og den voksne der hjælper barnet øger sikringsniveauet. Det er udelukkende elevens lærer eller forælder, der kan give eleven ekstra sikkerhed med et VoksenVerificeret login. Det er således ikke muligt for en forælder, der ikke har forældremyndighed over barnet, at foretage et VoksenVerificeret login for eleven, eller for en elev med MitID at foretage VoksenVerificeret login for andre elever. VoksenVerificeret login foretaget af forældre: MitIDFor forældrene vil VoksenVerificeret login foregå på den pc, tablet smartphone eller lignende, som eleven er i gang med at tilgå indhold på. Forsøger eleven eksempelvis at åbne en besked sendt til eleven på en kommunikationsplatform med følsomt personindhold, kan eleven blive bedt om at logge ind med et VoksenVerificeret login at kunne åbne den. Derfra kan elevens forældre logge eleven ind med et VoksenVerificeret login, eller elevens lærer kan give adgang via hjemmesiden ”Elevadgang”. Forælderen eller kontaktpersonen skal logge ind med sit eget MitID og derigennem give eleven en ekstra sikkerhed. VoksenVerificeret login foretaget af medarbejdere: Applikationen 'Elevadgang' Elevadgang er en ny applikation for medarbejdere. Du kan læse mere om denne under Unilogin Elevadgang. For forældreForældre foretager et to-faktor login for sig selv med sit personlige MitID. |