Dagtilbudsregisteret udvikles, så det bliver det kommende autoritative register på dagtilbudsområdet. Regiseret ejes af Børne og Socialministeriet og udvikles af Styrelsen for IT og Læring.
Registeret vil indeholde stamdata om dagtilbud jf. den vedtagne datamodel.
Det er målsætningen af dagtilbudsnummeret vil udgøre en nøgle, som kommunerne kan anvende til unikt at udpege et dagtilbud, så både børn og personale kan kobles til dagtilbuddet på sigt.
Der er i den fællesoffentlige styregruppe mellem Børne- og Socialministeriet, Undervisningsministeriet og KL besluttet, at dagtilbudsregisteret pr. 30. aug. 2019 skal kunne indeholde følgende institutionstyper:
Institutionstype | Alder | Lov | Note |
Fritidsklubber | Større børn fra 5. klasse | Dagtilbudsloven, det hører under UVMs ressort, og klubber er med aht. AULA. | |
Fritidshjem | Indskoling (0. - 3. klasse) | Dagtilbudsloven) – primært Kbh. som anvender denne betegnelse, UVM’s ressort | |
Daginstitutioner – kommunale, private, selvejende og udliciterede | Førskole | Dagtilbudsloven § 19, stk. 2, 3, 4 og 5 | |
Dagplejere – kommunale (personoplysning) | Førskole | Dagtilbudsloven § 21 stk. 2 og 3. | Data om dagplejere leveres ikke i første release af dagtilbudsregisteret |
Landsbyordninger | Førskole | Dagtilbudslovens § 19, stk. 2, ledelse iht. folkeskolelovens § 24aa |
Det er kommunerne, som via de udviklede webservices, leverer data om institutioner til dagtilbudsregisteret.
Fra 30. aug. vil dagtilbudsregisteret gå i luften med data modtaget fra Danmarks Statistik. Dagplejere vil ikke indgå i dagtilbudsregisteret pr. 30. aug. Data leveres fra kommunerne i løbet af efteråret. Den præcise melding om, hvordan dagplejere bør registreres vil blive offentliggjort inden udgangen af aug. 2019.
Sammenhæng mellem kommunernes systemer og dagtilbudsregisteret
Dagtilbudsregisteret udvikles så, det er muligt for kommunale administrative systemer, typisk pladsanvisningssystemer, at kalde registeret mhp. at oprette nye dagtilbud, nedlægge dagtilbud m.v. jf. de services, som STIL udvikler.
Den overordnede sammenhæng på tværs af løsningerne er som følger:
Den manuelle brugergrænseflade til dagtilbudsregisteret er udviklet af STIL og anvendes alene af STILs support, til at bistå og yde vejledning til kommunerne.
De kommunale systemer, typisk pladsanvisningssystemer, skal kommunikere med dagtilbudsregisteret via webservices, som pladsanvisningssystemet kan kobles op til vha. STILs tilslutningssystem. Læs mere om tilslutning.dk på siden.
For at sikre, at brugere kan få et Unilogin, fx til AULA, skal kommunerne sørge for, at det dagtilbudsnummer, de modtager pr. dagtilbud (daginstitutionsnummer), knyttes til de brugere, der skal have et Unilogin. Håndteringen af brugere koblet til dagtilbud (institutioner) sker via Unilogins importsnitflade.
Dagtilbudsportalen kan hente data om dagtilbud fra dagtilbudsregisteret.
AULA kan få data om brugere fra Unilogin, koblet til et dagtilbud.
Dagtilbudsstatistikken skal på sigt anvende det dagtilbudsnummer, som unikt udpeger et dagtilbud.