Ungedatabasen stiller data om unge 15-29-åriges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status til rådighed for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og jobcentre.
Datagrundlaget i Ungedatabasen er indberetninger fra grundskoler, uddannelsesinstitutioner, jobcentre samt eIndkomst data fra SKAT.
Dataudvekslingen sker på tværs af forvaltninger, uddannelsesinstitutioner, kommuner og stat, herunder jobcentres registre, Ungdommens Uddannelsesvejlednings registre og studieadministrative systemer.
Herudover indlæses der oplysninger fra eIndkomst-registret for at afgøre, om den unge er i beskæftigelse eller modtager sociale ydelser.
Uddannelsesinstitutioner skal indberette til Ungedatabasen, når den unge
optages på en uddannelse af mere end 3 måneders varighed
er i risiko for frafald
afbryder et aktivitets- eller uddannelsesforløb
gennemfører et aktivitets- eller uddannelsesforløb
Indberetningspligten gælder for unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse
Oplysningerne i Ungedatabasen må anvendes til administrative og statistiske formål.
Ny Ungedatabase forventes idriftsat d. 22. juni 2017.
Indberetning til og afhentning af data fra Ungedatabasen skal ske på webservices via Integrationsplatformen IP-UNG.
Der er, i enkelte tilfælde, mulighed for at indberette data med filoverførsel via sFTP-server eller igennem en manuel indberetning.