Sidehistorik

1.Anvend både dikotome og polytome opgaver

 Det anbefales, at opgavesæt til Folkeskolens Nationale Færdighedstest designes, så de så vidt muligt både indeholder opgavetyper, der er dikotome og polytome.

• En dikotom opgave er en opgave, hvor det afgivne svar er enten rigtigt (1 point) eller forkert (0 point).
• En polytom opgave er en opgave, hvor eleven kan tildeles flere end ét point. Flere end 0 point og færre end højst mulige antal point tildeles for grader af delvist rigtige svar.
• For opgaver, der består af flere spørgsmål, vil der tildeles point fra 0 (ingen rigtige) til antallet af spørgsmål knyttet til opgaven (alle rigtige).
• Eksempler på polytome opgaver omfatter:
  • Multiple choice i skemaform
  • Clozetest

Fordele ved polytome opgaver:

• Polytome opgaver, hvor grader af rigtige svar honoreres (fx 0, 1, 2 eller 3 rigtige), giver mere information, end bare rigtig/forkert (1/0).
• Polytome opgaver har ofte en højere statistisk informationsværdi, end dikotome opgaver.
• Polytome opgaver er effektive, da tiden anvendt til besvarelse af polytome opgaver ofte er mindre, end tiden anvendt til tilsvarende antal dikotome opgaver. Der indsamles derved mere information om elevers dygtighed inden for den samme tidsramme.

Ulemper ved polytome opgaver:

• Erfaringsmæssigt er der større risiko for, at polytome opgaver forkastes i den statistiske kvalitetssikring (opgaveafprøvningen), end det er tilfældet for dikotome opgaver.

 2. Producer opgaver til alle færdighedstrin (sværhedsgrad) – også inden for hvert vidensområde

•  Spredningen af opgavernes sværhedsgrad skal matche spredningen af elevernes dygtighed på det givne klassetrin, således at der både er lette, middelsvære og svære opgaver iht. klassetrinnet.
• For lette opgaver, som alle elever kan svare korrekt på, giver begrænset information.
• For svære opgaver, som ingen elever kan svare korrekt på, giver begrænset information.
• Efter opgaveafprøvning undersøges sammenhængen mellem opgavernes sværhedsgrad og elevernes dygtighed.

3. Producer gode distraktorer

• Anvendte distraktorer skal være troværdige og entydigt forkerte.
• Undgå distraktorer, som ingen elever vil vælge.
• Producer et overskueligt antal distraktorer per opgave.
• Opgaveafprøvning kan understøtte valg/justering af distraktorer.
  
  

 4. Anvend sprogbrug/opgavekontekst, der ikke favoriserer grupper af eleve

• Undgå sprogbrug/formuleringer, der favoriserer en bestemt elevgruppe, fx køn, geografi (land/by) m.m.
• Sandsynligheden for at svare korrekt må kun afhænge af opgavens sværhedsgrad og elevens dygtighed.
• Opgaveafprøvning kan undersøge, om opgaven lever op til kravet mht. udvalgte baggrundsfaktorer (køn m.m.).

 5. Anvend ikke opgaver, hvor korrekt svar på én opgave hjælper til at besvare en anden opgave

• Sandsynligheden for at svare korrekt på én opgave må ikke afhænge af, om eleven kan svare korrekt på en foregående opgave.
• Et korrekt svar på en tidligere opgave må derfor ikke indgå i opgaveløsningen for en senere opgave.