Er der fejl i elev- og forældreoplysningerne, skal de rettes i jeres elevadministrative system. a. Er alle eleverne i klassen? Mangler der elever, skal du undersøge, hvilken klasse eleven er registreret i. Det gør du i skolens elevadministrative system. b. Er der elever i klassen, der har forladt skolen eller er helt ukendte?
I kolonnen Detaljer på Elevoversigten kan du se, hvis en elev er udskrevet af skolen. Eleven vil fremgå af listen, indtil den nye skole har indskrevet eleven. Det er vigtigt, at elever slettes, hvis de har forladt skolen og ikke skifter til en ny skole. Du skal kontakte supporten for at slette eleven. c. Undersøg om elevens adresse er korrekte I Optagelse.dk bør du gå ind på hver elev og kontrollere, at følgende er korrekt for eleven og elevens forældre/værge: - Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- Email
- Klasse for eleven
d. Undersøg om de rigtige forældre/værger er registeret med CPR-nummer Det er vigtigt CPR-nummeret på forældre/værge er korrekt, da de ellers ikke kan benytte Forældrelogin-knappen i Optagelse.dk i foråret. Det er også vigtigt, at de værger, der er registreret, er de rigtige, fx ikke mor og mors samlever hvis far også er myndighedsindehaver. Personer uden forældremyndighed må ikke fremgå på Optagelse.dk, da de vil kunne logge på med deres eget NemID, og indhente personhenførbare oplysninger, de ikke har lov til at se. |